Der er en speciel afart af turisme der går ud på at opsøge filmlocations og i den anledning er det da værd at nævne at Syltemae Camping ligger 100 m fra en “location”. Store dele af det første afsnit af 1864 blev optaget i Præstens Skov som ligger op af Syltemae Camping. I efteråret 2013 gæstede et større filmhold pladsen og på billedet ses et par rekvisitter til sigøjnerlejren. Det er på stranden udfor Præstens skov at hovedrolleindehaverne leger i barndomsscenerne. Sigøjnerlejren var midt i skoven.
Præstens Skov er en fredet stævningsskov med gamle egetræer. Den er lille men dejlig og har en åben plads med klatretræer.