Økologisk og hyggelig camping: Syltemae Camping

Økologisk og hyggelig

Nyder du fred og ro ved havet og vil du være tæt på Svendborg, så er det Syltemae Camping. Vi garanterer havudsigt til De Sydfynske Øer fra alle pladser. Du kan ankomme i bil, kajak eller gående langs øhavsstien. Vi udlejer telt med udstyr. Bliver du meget glad for Syltemae Camping kan du vælge at blive en af vores fastliggere.

Dårligt vejr?. Vi har veldrænet jord og en skov der læer for vestenvinden. Tørvejr med udsigt findes i vores køkken/opholdstelt på 36 m2.

Havkajak, yoga og wellness

Havkajak, yoga, snorkling og wellness

Syltemae Kajak tilbyder skræddersyede oplevelser i havkajakken for begyndere og erfarne. Bagefter kan du nyde saunaen eller det bålopvarmede bad.  Vi afholder løbende kajak og Snorkeldykkerkurser. Desuden holder vi af og til yogaweekends og arrangerer kajakture med efterfølgende brunch.

Aktuelle kurser:

Kajakintro  

Snorkeldykkerintro

Klap en sydfynsk ged

Klap en ged

Børnene kan lege ved stranden, klappe gederne, klatre i klatretræet i den nærliggende skov eller fiske efter krabber.

Vi tilbyder ikke hoppeborg eller swimmingpool men naturoplevelser tæt ved Gorillapark og Naturama i Svendborg

Tag på dykkertur og oplev Ærøsund

Dyk ned til M/F Ærøsund

Eller tag på snorkeltur med hele familien. Du kan bestille et guidet dyk eller komme med egen båd og udstyr. Vi har luftpåfyldning til dykkere.

Vi udlejer professionelt snorkeludstyr til dem der ønsker at se havbunden mere fra overfladen.